Ruben Amorim er brandvarm i Manchester United.
Den engelske storklub valgte mandag at fyre Erik ten Hag, og Amorim ligner lige nu afløseren.
Tirsdag bekræftede Sporting, at United formelt har henvendt sig for at købe den portugisiske succestræner fri af kontrakten.
Ifølge internationale medier er Amorim meget varm på skiftet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tirsdag vandt Sporting – med Amorim i spidsen – i den portugisiske pokalturnering. Efterfølgende blev stjerneangriberen Viktor Gyökeres spurgt ind til situationen.
- Vi er fokuserede, det er ikke noget, vi ved noget om, og lige nu er han her. Vi må se, hvad der sker, udtalte svenskeren ifølge Abola.
Manchester United skal onsdag aften møde Leicester i Carabao Cuppen. Her Ruud van Nistelrooy stå med ansvaret på trænerbænken.

Sporting CP
Primeira Liga







