Gavi har ikke været i kamp, siden han tilbage i november pådrog sig en alvorlig korsbåndsskade i en landskamp mod Georgien.
Den 19-årige Barca-midt har allerede spillet 27 landskampe, og de savner ham da også i den spanske landsholdsslejr.
Det fortæller PSG-spilleren Fabian Ruiz, der lige nu er afsted med resten af Spanien-mandskabet.
- Vi har det meget dårligt med, at han ikke er her. Han pådrog sig en slem skade, og vi savner ham. Vi ønsker ham en god bedring, og at det sker hurtigst mulig. Han er en meget vigtig spiller, som jeg har en særlig kærlighed til.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er fra samme by. Vi har kendt hinanden, siden vi var små, og vi bruger meget tid sammen her. Uden for landsholdet taler vi også ofte sammen.
- Jeg er meget ældre end ham, men det er, som om han er min lillebror. Han er en fantastisk dreng med et meget stort hjerte, og jeg elsker ham meget, siger Ruiz ifølge Sport.
Barcelona har ikke meldt noget ud omkring, hvornår de forventer, at Gavi er tilbage, men flere spanske medier skriver, at EM til sommer hænger i en tynd tråd.
27-årige Fabian Ruiz har spillet 21 landskampe for Spanien.

Spanien









