Når Spanien gæster Parken fredag aften til Nations League-kampen mod Danmark bliver det samtidig til et gensyn med spanske Dani Olmo og Yussuf Poulsen.
I 2019 skiftede den nu 26-årige spanske midtbane fra Dinamo Zagreb til RB Leipzig i Tyskland, hvor Yussuf Poulsen var en af de bærende skikkelser og allerede havde spillet i seks sæsoner.
Til denne sæson tog de to profiler afsked, da Dani Olmo skiftede til FC Barcelona, mens den danske offensivspiller blev i det tyske.
På torsdagens spanske pressemøde i Parken spurgte Bold den spanske stjerne ind til, hvordan forholdet mellem de to - nu rivaler - er.
- Han er en rigtig god ven. Det er en af de kolleger, der var i klubben, da jeg kom til, og han var en rigtig stor støtte i omklædningsrummet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg glæder mig til at se ham, og jeg håber, at det går godt hos ham - bare ikke lige i morgen (fredag aften, red.).
- Han er et stort menneske, og jeg sætter stor pris på, at jeg kender ham.
I det tyske, mens de to fortsat var holdkammerater, nåede Dani Olmo blandt andet at assistere sin danske kollega seks gange, mens Yussuf Poulsen kvitterede med en enkelt assist den anden vej.
Nu render de på banen i hver sin landstrøje fredag aften i Parken, når de to nationer mødes klokken 20.45.


Spanien
UEFA Nations League A











