2023-06-15 19:10:00

Walcott forlader Southampton

Theo Walcott forlader Southampton, når hans kontrakt udløber i slutningen af juni. Det samme er tilfældet for Mohamed Elyounoussi.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Theo Walcott tager ikke turen ned i Championship med sin klub, Southampton.

Den 34-årige kantspiller, der kom tilbage til sin Southampton i 2020, siger nemlig farvel, når kontrakten udløber i slutningen af juni.

Det bekræfter klubben.

Theo Walcott kom til akademiet i år 2000, inden han i 2006 skiftede til Arsenal. Siden var han et smut forbi Everton, inden han tog turen tilbage, hvor karrieren for alvor begyndte.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Walcott forlader Southampton
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

I Southampton blev det til 82 kampe i alt, hvoraf de 24 af dem var i denne sæson.

Også norske Mohamed Elyounoussi siger farvel til Southampton, når hans kontrakt udløber.

Den 28-årige spillede 90 kampe for klubben og scorede ni gange siden skiftet fra Basel tilbage i 2018.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer