Superliga-oprykkerne Sønderjyske har fået endnu en vigtig underskrift i hus.
Den franske forsvarsspiller Maxime Saoulas har forlænget sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2026, og det glæder i den grad sportschef Casper Daather.
- Vi er glade for, at vi har forlænget med endnu en af vores stærke nøglespillere, der har bragt os sikkert tilbage i 3F Superligaen, siger Daather.
- Maxime Soulas var en af byggestenene i vores stærke defensiv i den forgangne sæson, og hans rolle på holdet er blev større og større sæson efter sæson.
- Han var med, da vi senest spillede i 3F Superligaen, og han nærmer sig en plads i Klub-100 i Sønderjyske Fodbold, så han er også en spiller, der kender klubben og bærer værdierne på sine brede skuldre.
- Vi glæder os over, at han fortsat skal bære den lyseblå trøje, og vi ser frem til, at han skal fortsætte sin gode udvikling i 3F Superligaen efter sommerferien.
25-årige Maxime Soulas kom til Sønderjyske fra Fremad Amager i sommeren 2021 og har indtil nu spillet 86 kampe.
Forleden forlængede Sønderjyske med anfører Rasmus Vinderslev.

Sønderjyske
3F Superliga










