SønderjyskE har valgt at give 19-årige Magnus Nissen chancen for at vise sig frem som tredje målmand i klubbens førsteholdstrup.
Nissen har tidligere været en del af klubbens akademi, men han har siden sommerferien trænet fast med førsteholdet. SønderjyskE har valgt at give målmanden en etårig aftale, han bliver samtidig en fast del af førsteholdstruppen.
- Vi har to stærke målmænd i Nicolai Flø og Marcus Alstrup, men vi vil gerne have tre målmænd fast tilknyttet førsteholdet, lige som vi havde i foråret. Magnus Nissen har vist sig godt frem på vores U19-ligahold og i de træninger, han løbende har haft med førsteholdet, og vi glæder os til at se ham udvikle sig yderligere i den kommende sæson, udtaler Esben Hansen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hovedpersonen selv glæder sig over den nye aftale.
Jeg er stolt over at have skrevet kontrakt, og jeg er glad for, at jeg skal være en fast del af førsteholdstruppen i den kommende sæson, og jeg ser frem til et år, hvor jeg skal udvikle mig og suge ny læring til mig ved hver eneste træning, siger Magnus Nissen i en pressemeddelelse.
Den unge målmand kommer til at spille i nummer 28 i SønderjyskE.

Sønderjyske
NordicBet Liga








