Sønderjyske er tilbage i Superligaen, og det skyldes blandt andet et stort arbejde på ledelsesgangene.
Siden august 2022 har den sønderjyske klub været på lokale hænder, efter at Familierne Davidsen, Morten Kristoffer Larsen og Markus Kristoffer Hansen overtog ejerskabet.
Forinden var det amerikanske Robert Platek, som styrede klubben, og det gik ikke godt.
Sådan lyder det fra Marc Dal Hende i et interview med Viaplay inden fredagens møde mod Lyngby.
- Det var en hård tid, uden tvivl. Det første, der skete rigtigt, da amerikanerne kom til, var, at vi havde gode gamle Johan Absalonsen, som var en stor ledende kultur i omklædningsrummet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ham ville de ikke forlænge med, selv om han bare skulle have et halvt år. Så allerede der, synes jeg, var det en rød lampe, at man godt vidste, hvad vi gik ind til.
- Så det var et billede på det, og så blev der hentet en masse udlænding ind. Men kulturen blev ligesom bare revet væk fra klubben, siger Marc Dal Hende til Viaplay.
I kan se hele interviewet med Marc Dal Hende i videoen øverst i artiklen, hvor han også hylder de nye ejere.
Robert Platek købte sig ind i Sønderjyske i september 2020, mens at Johan Absalonsen forlod klubben få måneder senere og stoppede karrieren.

Sønderjyske
3F Superliga











