2024-09-22 22:16:31

Sonne var helt og skurk: Følelsesregisteret fik en tur

Oliver Sonne fortæller til Bold og den fremmødte presse, at følelsesregisteret fik en tur under kampen mod BIF, da han både stod for to oplæg, mens en stor chance blev brændt og et straffespark begået. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

SIF

3 - 3

BIF

13'
1 – 0
Jeppe Andersen
Mål
23'
1 – 1
Yuito Suzuki
Mål
57'
2 – 1
Tonni Adamsen
Mål
63'
2 – 2
Daniel Wass
Mål på straffe
67'
2 – 3
Mileta Rajovic
Mål
71'
2 – 3
Rasmus Lauritsen
Rødt kort
73'
3 – 3
Tonni Adamsen
Mål på straffe

To oplæg, en kæmpe afbrænder og et begået straffespark. 

Oliver Sonne var her, der og alle vegne for Silkeborg IF mod Brøndby IF - både på godt og ondt. 

For han var unægteligt en konstant trussel på sin vanlige højre back, men uheldigvis for Sonne og co. blev der også begået et par kostbare fejl. 

Når dansk-peruvianeren ser tilbage på kampen, så er han dog temmelig fortrøstningsfuld, selvom han både var i himlen og helvede i løbet af de 90 minutter. 

- Det var en kamp med god knald på. Seks mål og en energisk fodboldkamp. For mig var der masser af knald på med assister og præsidenter, der blev brændt og straffespark. Så følelsesregisteret har lige fået en tur.

Netop den 'præsident' af en afbrænder, Sonne lavede, var et øjeblik, hvor han alligevel blev hevet ned på jorden igen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sonne var helt og skurk: Følelsesregisteret fik en tur
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Jamen jeg tror jo, at træerne vokser ind i himlen, og det finder jeg så hurtig ud af, at det gør de ikke alligevel. 

- Der ryger man ned på jorden igen, og sådan er det som fodboldspiller – nogle gange bliver man helten, andre gange skurken. Sådan er det, når man bevæger sig derop, og det samme nede i eget felt, hvor det var et straffespark, jeg ikke kunne komme udenom. 

- Der var gode og dårlige ting i dag.

 Straffesparket, som Sonne begik, skete kort tid efter, at han brændte den store chance - og det er en del af det at være fodboldspiller, lyder det. 

- Jeg prøver at komme ind foran ham, og så får jeg overbalance, og så vælter jeg ned over ham. 

- Sådan er det nogle gange, og så kommer man i situationer, hvor man kommer til at se lidt klodset ud – det må vi tage med. Vi lever i en verden, hvor der ikke er så langt mellem stjernerne og jorden, afslutter Sonne. 

Trods de to fejl leverede Sonne en solid indsats med hele to oplæg - du kan se Bolds karakterer fra opgøret her. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

SIF

3 - 3

BIF

13'
1 – 0
Jeppe Andersen
Mål
23'
1 – 1
Yuito Suzuki
Mål
57'
2 – 1
Tonni Adamsen
Mål
63'
2 – 2
Daniel Wass
Mål på straffe
67'
2 – 3
Mileta Rajovic
Mål
71'
2 – 3
Rasmus Lauritsen
Rødt kort
73'
3 – 3
Tonni Adamsen
Mål på straffe
Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer