2023-08-14 10:29:34

SIF-chef vil hente endnu en venstreback efter Engel-salg

Silkeborg er på markedet efter endnu en venstreback efter det formodede salg af Lukas Engel. Det fortæller sportschef Jesper Stüker. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

SIF

2 - 0

FCN

Lukas Engel er meget tæt på at skifte Silkeborg ud med Championship-klubben Middlesbrough.

Skiftet er ikke helt på plads, men når det bliver det, så vil Silkeborg på jagt efter en ny venstreback. Også selvom de lige har hentet Lubambo Musonda i Horsens. 

Det fortalte sportschef Jesper Stüker til bold.dk og resten af den skrevne presse efter kampen mod AGF. 

- Det (Lukas Engel, red) er jo isoleret set en fantastisk historie. 

- Og så er det klart, at når man sælger Lukas Engel, som er en superdygtig back, så bliver man ikke stærkere lige i øjeblikket. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -SIF-chef vil hente endnu en venstreback efter Engel-salg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Nu har vi hentet Musonda, og vi kommer nok til at hente en mere, som kan spille venstreback. 

Silkeborg-chefen understreger, at Musonda var kommet til klubben, selvom Engel ikke var blevet solgt. 

- Musonda havde vi hentet under alle omstændigheder. Også uafhængigt af Engel. 

- Så jeg tænker, vi er i markedet i forhold til at skulle hente en venstreback, inden vinduet lukker, siger han. 

Silkeborg står noteret for fire point efter fire spillerunder i 3F Superligaen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

SIF

2 - 0

FCN

14 kommentarer

Se kommentarer