- Ja, vi er ved at være i krise.
Sådan lyder det ironisk fra en kæk Kent Nielsen, da han efter Silkeborgs kamp mod FC Nordsjælland satte ord på Tonni Adamsen.
Her blev det til endnu en kamp for profilen uden mål, og dermed er topscoreren nu på tre kampe i streg uden scoringer.
Det bekymrer dog ikke Kent Nielsen.
- Vi skal ikke være opmærksom på det. Det omstillingsmål, vi lavede mod FCK, var jo Tonni, der var den helt store master. Så det bekymrer mig ikke.
I stedet kommer Nielsen med en opfordring til Bold og resten af de fremmødte medier.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tonni er også meget rolig selv. Jeg synes, at næste gang, I kommer til Silkeborg, skal I se vores træninger. Så jeg er ikke bekymret.
- Han er meget, meget, meget skarp. Han har jo også nogle situationer her, hvor der ikke skulle meget til. Men det blev det ikke.
Silkeborg IF fik 1-1 mod FC Nordsjælland, hvor det var Jeppe Andersen, som fik scoret.
Kent Nielsen er dog sikker på, at man nok skal se målene fra Tonni Adamsen igen.
- Selvfølgelig skal Tonni så også have lært, at der er en enorm opmærksomhed omkring ham. Men jeg er sikker på, at han ikke har scoret sit sidste mål her i efteråret.
Bold talte også med Tonni Adamsen efter kampen, hvor han selv satte ord på de manglede mål.

Silkeborg IF
3F Superliga












