Oliver Arblaster har fået en ny aftale i Sheffield United.
Det oplyser den engelske klub tirsdag.
Den 19-årige midtbanespiller har fået forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2028, og i Sheffield United er der store forhåbninger for Arblaster, som der har været rift om.
- Der var to eller tre Championship-klubber, der gerne ville hente ham på lån, men vi vil gerne beholde ham, så han kan være involveret i omklædningsrummet, siger Chris Wilder blandt andet til klubbens hjemmeside.
Arblaster har trods sin unge alder allerede noteret sig for fem førsteholdskampe for Sheffield United.
Midtbanespilleren har tidligere været udlejet til Port Vale, hvor det blev til 26 optrædener.

Sheffield United
Premier League








