Det har været en mareridtssæson for Erik Lamela.
Argentineren har været ramt af skader flere gange, og nu er det sket igen for Sevilla-spilleren.
Det er Lamelas femte skade i denne sæson, hvor det denne gang er gået ud over knæet. Lamela kom galt afsted i søndagens møde mod Granada, hvor han måtte tages ud før tid grundet en forstrækning.
Og det var det for Lamela.
Artiklen fortsætter efter billedet

- På trods af at det ikke har nogen indflydelse på resten af ledets strukturer, er den argentinske fodboldspiller færdig for sæsonen, da han ikke vil være tilgængelig inden de fire resterende kampe, skriver Sevilla på sin hjemmeside.
Grundet de mange skader er det blot blevet til 13 kampe og to mål i denne sæson for argentineren.
Dermed kan 32-årige Erik Lamela have spillet sin sidste kamp for Sevilla, da kontrakten udløber til sommer.

Sevilla
La Liga










