Selv om flere europæiske topklubber står i kø, vil Sverre Nypan blive i Rosenborg.
Det fortæller det 16-årige stortalent til Nettavisen.
- Jeg kommer ikke til at skifte klub her til vinter, siger Nypan og får spørgsmålet, om det er sikkert.
- Ja, understreger han.
På trods af sin unge alder har midtbanespilleren etableret sig som en fast del af førsteholdet i Rosenborg, og nu tiltrækker han sig ifølge Nettavisen interesse fra topklubber i hele Europa.
Nypan slår dog koldt vand i blodet. Han er naturligvis lydhør for gode råd fra sin agent, men ellers vil han selv vælge, hvad fremtiden skal byde på.
- Det er en god ting (at lytte til sin agent, red.), men jeg må selv mærke efter samt høre, hvad Rosenborg mener.
- Lige nu er der ikke noget bedre sted at være end Rosenborg, siger stortalentet.
Rosenborg har kontrakt med Sverre Nypan til udgangen af 2026.


Rosenborg
Norge Eliteserien









