For tredje gang i karrieren skal Claudio Ranieri være træner i Roma.
Det bekræftes i en pressemeddelelse, som Serie A-klubben har lagt ud på sin hjemmeside.
Ansættelsen sker på bagkant af Romas anden trænerfyring i efteråret, da Ivan Juric søndag blev fyret efter bare 54 dage som Danielle De Rossis afløser.
Italienerne skriver i pressemeddelelsen, at 73-årige Ranieri efter planen styrer tøjlerne på førsteholdet indtil næste sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Herefter skal den rutinerede træner overgå til en konsulentrolle, hvor han skal guide ejerne i forhold til sportslige beslutninger.
Claudio Ranieri er romersk født, og der er altså tredje gang, at han skal stå i spidsen for Roma.
Første gang var tilbage fra 2009 til 2011, mens han i foråret 2019 agerede brandslukker i 12 kampe.
Tilbage i maj lød det ellers fra den italienske mestertræner, at han ville gå på pension, men blot et halvt år skulle der altså gå, før han hoppede væk fra den tilværelse igen.

Roma
Serie A







