



Det var på en trist baggrund, at Raúl Asencio fik sin Real Madrid-debut denne lørdag.
Éder Militão måtte udgå med en slem skade i første halvleg, og det banede vejen for, at den 21-årige midterforsvarer kunne komme på banen.
Asencio kronede sin første optræden med et rent bur samt en glimrende assist til Jude Bellinghams 2-0-scoring, og det var da også en glad hovedperson, der efterfølgende satte ord på oplevelsen.
- Jeg har drømt om dette, siden jeg begyndte at spille fodbold. Jeg prøver at tage det ind. Jeg nyder hver dag og hvert minut, jeg er sammen med mine holdkammerater. Det store øjeblik er endelig kommet.
- Dette er drømmen for alle små børn, der tager deres første skridt i fodbold. At drømmen nu er gået i opfyldelse... Jeg kan ikke finde ord til at beskrive det, fortæller Asencio til Real Madrids hjemmeside.
Efter kampen blev debutanten lykønsket af sine holdkammerater, og det betyder meget for ham.
- I disse øjeblikke er det svært at få ordene ud. Det er en definition på, hvad dette hold indeholder, og jeg lægger også mærke til det til træning. Jeg vil gemme dette i mit hjerte og mit hoved resten af livet.
Real Madrid slog uden problemer Osasuna med 4-0, og du kan læse mere om kampen her.

Real Madrid
La Liga












