2024-10-21 19:00:00

Mbappé har fået samme instruks som Benzema

Carlo Ancelotti har bedt Mbappé om at fokusere på at score mål og arbejde mindre i presspillet. En instruks som Real Madrid-træneren også gav Karim Benzema. Det fortæller han på et pressemøde forud for Dortmund-kampen tirsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

REA

5 - 2

DOR

Tirsdag aften tager Real Madrid mod Dortmund i Champions League i en gentagelse af sidste års finale i turneringen. 

Forud for kampen var Carlo Ancelotti på et pressemøde klar i mælet med en opfordring til Mbappé.

Han skal ikke bruge sine kræfter på at forsvare, men på at score mål.

- Det eneste jeg beder ham om, er at score mål. Jeg vil hellere have, at han scorer mål, end at han presser, siger Ancelotti på et pressemøde ifølge Real Madrids hjemmeside.

Mbappé er ikke den eneste franskmand med nummer ni for Real Madrid, som har fået disse instrukser fra Ancelotti.

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -Mbappé har fået samme instruks som Benzema
Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix

- Centerforward-positionen har ikke ændret sig for os. Jeg bad Karim (Benzema, red.) om det samme, hvilket er at positionere sig rigtigt og være klar, når vi erobre bolden, så vi kan slå en hurtig kontra.

Det er til at forstå, at Real Madrid-træneren gerne ser Mbappé få samme succes i Real Madrid, som Benzema havde i den spanske hovedstadsklub.

Karim Benzema lavede 354 mål i 648 kampe for Real Madrid, før han sidste sommer skiftede til Al-Ittihad i Saudi Arabien. 

Indtil videre er det blevet til seks mål i ni kampe for Kylian Mbappé, siden skiftet fra PSG denne sommer.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

REA

5 - 2

DOR

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer