2024-11-09 11:48:00

Én ting kan ifølge Ancelotti sende ham på pension

Real Madrids cheftræner Carlo Ancelotti siger, at han er begyndt at tænke på sin pension. Lige nu er det dog kun en fyreseddel, som kan få ham til at stoppe helt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 13. runde

FT

REA

4 - 0

OSA

Carlo Ancelotti anses af mange som en slags 'Godfather' inden for fodboldens verden.

Efter selv at have haft en succesfuld karriere som spiller i gennem 1970'erne, -80'erne og -90'erne, gik han direkte ind i trænergerningen efter sin pension og blev assistent for det italienske landshold.

Siden har han været cheftræner i blandt andet AC Milan, Juventus, PSG, Bayern München og ikke mindst Real Madrid ad to omgange, hvor han også er nu og har været siden 2021.

Ancelotti har netop vundet prisen som verdens bedste træner ved Ballon d'Or-uddelingen, som er styret af den franske avis L'Equipe.

Netop det franske medie har i samme ombæring lavet et længere portræt af den efterhånden aldrende italiener, hvor snakken også kom ind på eventuelle pensionsplaner.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Én ting kan ifølge Ancelotti sende ham på pension
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg forestiller mig det, ja. Jeg startede i fodbold for 48 år siden. Så jeg begynder at tænke på den dag, det kan ende.

- Hvad kunne få mig til at sige stop? Jeg vil sige, at jeg ville stoppe, hvis Real Madrid fyrede mig, men udover det ved jeg ikke, hvad der ville få mig til at stoppe.

- Min kone vil have, at jeg fortsætter. Det, jeg dog er sikker på, er, at den dag, jeg går på pension, bliver en fantastisk dag, lyder det fra Real Madrid-træneren i et interview med France Football, der er L'Equipes fodboldmagasin.

Tidligere lørdag kom det frem fra et spansk medie, at Real Madrids Kylian Mbappé er utilfreds med Carlo Ancelottis taktiske stil efter en skidt periode for Madrid-klubben.

Læs mere om det herunder.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 13. runde

FT

REA

4 - 0

OSA

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer