Eder Militao blev tidligere på måneden igen ramt af en korsbåndsskade.
Nu har den brasilianske forsvarer været under kniven, oplyser Real Madrid.
Den spanske storklub skriver, at indgrebet i højre knæ gik efter planen. Militao begynder sin genoptræning i løbet af de kommende dage.
Artiklen fortsætter efter billedet

Knæskaden er den anden på mindre end to år. Militao blev i august 2023 korsbåndsskadet i venstre knæ.
Real Madrid er på det seneste sat i forbindelse med navne som Sergio Ramos og Aymeric Laporte.
David Alaba er heldigvis for kongeklubben på vej tilbage efter en langvarig skade.

Real Madrid
La Liga











