Thibaut Courtois tog sig en lille smule til lysken i Champions League-opgøret mod Dortmund tirsdag.
Onsdag har keeperen så været gennem en række tests.
Disse har bekræftet, at Courtois har pådraget sig en skade i lysken.
Det skriver Real Madrid på klubbens hjemmeside.
Her forlyder det ikke, hvor lang en pause Courtois kigger ind i, men de skriver, at yderligere undersøgelser nu venter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Thibaut Courtois og Real Madrid endte med at vinde over Dortmund, da de vendte 0-2 ved pausen til 5-2.
Sidste sæson døjede 32-årige Courtois også med en skade, der holdt ham ude det meste af sæsonen.
I denne sæson har den høje målmand dog været tilbage og vippet Andriy Lunin af pinden igen, men nu ser det ud til, at Ukraineren igen kan se frem til spilletid.
Derudover måtte Real Madrid også se Rodrygo udgå med en skade med Dortmund, og The Athletic mener at vide, at brasilianeren ikke bliver klar til lørdagens El Clasico mod Barcelona.

Real Madrid
La Liga









