Real Madrid skuffede søndag aften stort og tabte den spanske Super Cup-finale 1-3 til rivalerne fra Barcelona.
Madrid fik først i overtiden scoret til 1-3, så der var ikke ret megen tvivl om udfaldet af finalen i Saudi-Arabien, men Carlo Ancelotti forsøger at nedtone nedturen.
- At kalde det en sportslig ydmygelse vil være mangel på respekt. Vi tabte til Barcelona, præcis som at vi slog dem i ligaen. De spillede bedre og fortjente at vinde, og sådan er det.
- Vores fejl afgjorde kampen. Vi spillede ikke bolden godt ud, og de ramte os to gange på omstillinger, og kampen ændrede sig. Det var ikke mangel på attitude. Det var individuelle fejl.
- Det er ikke et godt øjeblik for holdet, men vi hænger på. Holdet har kvaliteten til at komme tilbage og være konkurrencedygtige i alle hold. Vi er ramt, for Madrid vinder normalt finaler, siger Ancelotti ifølge ESPN.
Gavi, Robert Lewandowski og Pedri scorede for Barcelona, mens Karim Benzema reducerede i overtiden.
Real Madrids næste opgave er mod Villarreal i Copa del Rey på torsdag.


Real Madrid
Supercup












