Smilet var tilbage hos Xaver Schlager torsdag.
RB Leipzig-østrigeren var nemlig igen at finde på træningsbanen, efter han har siddet ude med en ankelskade siden starten af marts.
Nu skal midtbanespilleren så forsøge at komme tilbage til sit tidligere niveau, og det kræver hårdt arbejde.
- Jeg ser virkelig frem til at træne med drengene efter den lange skadespause. Det hårde arbejde i de sidste par uger har givet pote.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu handler det om at tage skridt for skridt og arbejde gradvist for at komme tilbage til 100 procent, siger Xaver Schlager ifølge Sport1.
I denne sæson nåede 25-årige Xaver Schlager at blive noteret for 19 Bundesliga-kampe inden sin skade.
Han kom til klubben i sommer fra Wolfsburg.

RB Leipzig
Bundesliga









