Radamel Falcao forlader Rayo Vallecano.
Det bekræfter den 38-årige colombianer i et stort interview med MARCA, hvor han sætter ord på sin fremtid.
Han er nemlig langt fra færdig endnu.
- Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre endnu. Men jeg tænker da, at jeg vil rejse igen.
- Det er en tid, hvor man vil søge andre ting som mere kontinuitet. Jeg leder efter et sted, hvor jeg fuldt ud kan nyde de sidste år af min karriere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har det godt med stadig at konkurrere. Og jeg vil søge nye horisonter for at nå det mål, siger Radamel Falcao.
Han afviser på samme tid, at han vil vende snuden hjem til Columbia eller til Argentina for at slutte karrieren på nuværende tidspunkt.
Falcao har ikke fået den ønskede spilletid i Rayo, hvor han kun står noteret for 21 kampe i La Liga i denne sæson.
Det har blandt andet betydet, at han ikke skal med Colombia til Copa America til sommer.

Rayo Vallecano
La Liga










