2024-08-02 11:29:55

Forelsket Rangers-manager forlænger

Belgiske Phillipe Clement er blevet forelsket i Rangers, fortæller manageren. Derfor er han gået med til at forlænge sin aftale med klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 1. runde

FT

HEA

0 - 0

RAN

Philippe Clement blev i oktober sidste år ansat som manager i skotske Rangers.

Selv om det i første sæson ikke blev til et mesterskab, har samarbejdet været en stor nok succes med blandt andet en ligacup-titel, til at kontrakten mellem parterne får et år mere på.

I første omgang løb Clements aftale nemlig til 2027, men nu offentliggør klubben, at den er forlænget til 2028.

Den tidligere Club Brugge- samt Monaco-chef begrunder sit valg om at sætte underskrift på en ny aftale med, at han er faldet pladask for klubben.

- Jeg er blevet forelsket i klubben, i fansene, stadionet og i byen. Jeg ser et kæmpe potentiale, og nu skal vi gøre klubben bedre og stærkere i alle afdelinger, det er vores mål, og det er vi alle virkelig på linje med, siger belgieren til Rangers' hjemmeside.

Rangers sluttede sidste sæson som nummer to i ligaen under 50-årige Philippe Clements ledelse, da ærkerivalerne atter viste sig for stærke og vandt ligaen med et forspring på otte point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 1. runde

FT

HEA

0 - 0

RAN

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer