Vi nærmer os januar, og det betyder, at spillere med kontraktudløb efter sæsonen snart er fri til at forhandle med andre klubber.
Dem har de en del af i Randers, hvor aftalen med flere prominente navne udløber til sommer.
Det drejer sig om Patrik Carlgren, Stephen Odey, Alhaji Kamara, Marvin Egho, Björn Kopplin, Mads Albæk og den 21-årige midtbanespiller Oliver Bjerrum Jensen.
Foreløbig har sportsdirektør Søren Pedersen ikke det store at berette omkring status på de pågældende spilleres fremtid.
- Det er noget af det, vi arbejder på nu. Der er ingen afklaring endnu, siger Søren Pedersen til bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vil I gerne forlænge med nogen af dem?
- Det vil jeg ikke kommentere, før vi har afklaring med spillere og agenter, siger Søren Pedersen.
Han ønsker ikke at sætte ord på deres individuelle situation.
- Jeg vil ikke komme ind på den enkelte spiller i forhold til det. Det er noget, jeg tager med spilleren og agenten, siger Søren Pedersen.
Til gengæld vil sportsdirektøren gerne sige, at Randers gerne vil beholde FCN-lejesvenden Lasso Coulibaly, hvis lejeaftale også står til at udløbe til sommer.

Randers FC
3F Superliga





