12 kampe.
Så "mange" kampe nåede portugisiske Carlos Queiroz at få i spidsen for det qatarske landshold.
Hans tid som landstræner er nu kommet ved vejs ende, for samarbejdet er stoppet efter fælles forståelse.
Det skriver det qatarske fodboldforbund i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Carlos Queiroz overtog tøjlerne fra Felix Sanchez Bas, der var landstræner fra 2017 til 2022.
Portugiseren har tidligere været iransk landstræner, og dem førte han til en tredjeplads i VM-gruppen i 2022-slutrunden.
Qatar vandt kun fem ud af de 12 kampe, som Carlos Queiroz stod i spidsen for.

Asian Cup
Qatar









