35-årige Ivan Perisic skal prøve kræfter med hollandsk fodbold.
Efter et særdeles kort ophold i Hajduk Split blev kontrakten ophævet, og det har PSV Eindhoven udnyttet til at skrive en kontrakt med kantspilleren for resten af indeværende sæson.
- Siden min kontrakt udløb, har jeg ventet på en mulighed som denne. En klub og et miljø, hvor jeg føler mig komfortabel og kan vinde trofæer.
- Jeg spurgte min tidligere holdkammerat Denzel Dumfries om råd, og det har kun overbevist mig om, at PSV er det rigtige skridt.
- Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang, give alt og vinde titler, siger Ivan Perisic til klubbens hjemmeside.
På det kroatiske landshold har Ivan Perisic spillet hele 136 kampe med 33 mål til følge.

PSV Eindhoven
Æresdivisionen







