2024-07-01 09:00:00

Skriniar irriteret på italiensk journalist: Jeg bliver i PSG

Efter exit ved EM søndag blev den slovakiske landsholdskaptajn Milan Skriniar spurgt ind til sin klubfremtid, og her var svaret klart. - Jeg bliver i PSG, sagde han irriteret til en italiensk journalist.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mixed zone efter Englands sejr over Slovakiet søndag var ikke for små børn.

Og nu florerer en video så af slovakkernes kaptajn Milan Skriniar, som tydeligt blev irriteret over et spørgsmål, bedst som han var på vej væk fra mikrofonen.

For efter Slovakiets ellers smertelige nederlag til England, som udlignede i ordinær spilletid med bare 30 sekunder tilbage på klokken - inden de stjal sejren i forlænget spilletid - tog en italiensk journalist mod til at spørge ind til alt andet end kampen.

Francesca Lucca fra Calciomercato ville nemlig lige høre Skriniar, om han havde planer om et skifte væk fra PSG denne sommer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Skriniar irriteret på italiensk journalist: Jeg bliver i PSG
Foto: Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix

- Vil du have mig til at blive eller ej?

Sådan indledte den 29-årige tidligere Inter-stopper tydeligt irriteret sit svar, inden han klart slog sine planer fast.

- Jeg bliver i PSG, sagde forsvarsspilleren, inden han forlod interviewzonen.

Rygterne om Milan Skriniar og en retur til italiensk fodbold og måske Inter har været på tale i det italienske, efter slovakkens første sæson i PSG ikke ligefrem har været en dans på roser.

Her satte en ankelskade en kæp i hjulet på en sæson, som i første halvdel bød på en masse startpladser, mens det efter operation og restituering i starten af 2024 har været mere sparsomt med spilletiden.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten