Goncalo Ramos havde en svær start i PSG.
Portugiseren skiftede til Paris i sommer, men efter få måneder løb han ind i et mareridt grundet en alvorlig tarminfektion.
Det gjorde, at han i december var fast gæst på hospitalet.
- Jeg havde en svær december. Jeg startede med en virus, som så blev til en tyktarmsinfektion. Jeg tilbragte 20 dage med at bløde og kaste op, ude af stand til at spise og med meget høj feber.
- Jeg endte med at komme på hospitalet fire eller fem gange og blev lagt i drop. Jeg tabte mig otte kilo, og jeg var midt i en tilvænningsperiode i Frankrig, så dette uheld hjalp ikke.
Dette medførte, at Ramos var nødt til at tage vægt på igen midt på sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var ikke nemt for angriberen, men han var dog heldig, da problemerne kom på et tidspunkt, hvor der ikke var mange kampe.
- Men det var svært at komme tilbage i rytmen efter at have tabt så meget vægt.
- Jeg startede den 10. december og trænede ikke før den 21. december. Jeg fik et tilbagefald i julen, tog på hospitalet og kom først tilbage den 30. december.
- Det var, da jeg kom tilbage, den 30., at jeg begyndte at træne 100 procent, siger Goncalo Ramos ifølge Goal.
Den 22-årige portugiser har spillet 21 kampe for PSG, hvor det er blevet til seks scoringer.
Tre af de mål er kommet efter den forfærdelige december måned, så man må sige, at Goncalo Ramos er tilbage i omdrejninger.

PSG
Ligue 1






