21-årige Luca Kjerrumgaard har taget store skridt det seneste års tid.
Fra ikke at kunne få hul på bylden i Stabæk står han nu med 12 mål i 12 ligakampe for OB og har i denne samling været af sted med U21-landsholdet, hvor angriberen fik spilletid mod både Tyskland og Spanien.
Kjerrumgaard fik alvor gang i seniorkarrieren på et lejeophold i Nykøbing FC i 2022/23-sæsonen, og dengang så manager Claus Jensen et stort lys i frontløberen.
Han har nemlig efterfølgende sagt til OB-træner Søren Krogh, at Luca Kjerrumgaard ender på A-landsholdet, og det er naturligvis også spillerens ambition.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De snakker godt sammen, og Søren har godt nævnt for mig, at Claus har sagt det, og det er jo bare et skulderklap og et bevis på, at der blev lagt mærke til det, jeg gjorde dengang.
- Claus har set et eller andet, og det er da stort for mig, at han siger sådan noget. Selvfølgelig drømmer jeg om at få lov til det en dag, siger Kjerrumgaard.

OB
NordicBet Liga









