OB stormer mod 3F Superligaen.
14 sejre, et kryds og et enkelt nederlag er det indtil nu blevet til i NordicBet Ligaen, og i det netop overståede landskampstermin pudsede fynboerne formen af mod FC København.
Det gik godt, for OB vandt 1-0 over guldbejlerne.
- Det var en god kamp for os, hvor vi fik testet os af mod dem, hvor de stillede med et godt hold. Det var en kamp med meget kvalitet, og nu har vi set, hvad vi kan mod et hold på det niveau, der bringer meget intensitet ind i kampene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tænker, at vi alle er virkelig tilfredse med det, vi gjorde i den kamp. Det kan give os mere motivation og tro på tingene, siger Mihajlo Ivancevic til OB’s hjemmeside.
OB spiller mandag aften ude mod Vendsyssel.
- Vi skal holde fokus, og vi skal blive ved med at have en høj intensitet og et højt tempo, ligesom vi har haft på det sidste, og som vi også havde mod F. C. København. Vi skal gøre alt for at få seks point i de sidste to kampe – det er virkelig vigtigt, siger Ivancevic.

OB
NordicBet Liga






