Det var ikke prangende, men OB vandt for fjerde kamp i streg i NordicBet Ligaen, da Søren Kroghs tropper lørdag slog Hillerød med 1-0.
Efterfølgende var Jakob Bonde tilfreds med sejren, men skuffet over præstationen.
Det fortæller viceanføreren til OB's egne kanaler.
- Den var meget blandet, synes jeg. Jeg er selvfølgelig meget glad for, at vi fik tre point og har fire sejre ud af fire.
- Vi fik den fightet hjem til sidst, og det var svært at være en mand i undertal, men jeg synes, at vi viste stor styrke og fik den kriget hjem.
- Det var lidt blandet i første halvleg. Til tider var der gode ting, men jeg synes også, at vi overlod for meget initiativ væk, og i pausen snakkede vi om, at det ikke var godt nok.
- Det blev lidt det samme i anden halvleg, og så blev det op ad bakke efter det røde kort. Men vi fik kriget den hjem og Luca Kjerrumgaard fik igen vist stor styrke.
- Vi holdt også clean sheet, og det er også dejligt. Nogle gange skal man vinde de grimme kampe, og det gjorde vi heldigvis, siger Bonde til klubbens hjemmeside.

OB
NordicBet Liga








