Efter to sejre i træk led danskerklubben Leicester igen nederlag fredag aften i Premier League.
Trods en storspillende Mads Hermansen blev det nemlig 1-3 på hjemmebane til rivalerne fra Nottingham Forest, og det huede ikke slagne Leicester.
- Man ønsker ikke at tabe nogle kampe, men man ønsker især ikke at tabe til lokale rivaler. Det skal vi ikke benægte.
- Der er store frustrationer over, hvordan kampen forløb, og det burde ikke have været sådan.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den største frustration vil være, når man ser første halvleg og den kontrol, vi kunne have haft i kampen, samt den indflydelse, vi kunne have haft.
- At vi så gjorde, hvad vi gjorde i anden halvleg, er virkelig frustrerende, lyder det fra manager Steve Cooper ifølge lokalavisen Leicester Mercury.
Mens Mads Hermansen altså imponerede på ny og spillede hele opgøret, var hverken Victor Kristiansen eller Jannik Vestergaard i truppen hos oprykkerne.

Nottingham Forest
Premier League









