Omar Richards har denne sommer forladt Bayern München til fordel for et skifte til Premier League-oprykkerne Nottingham Forest.
Den 24-årige back har underskrevet en fireårig aftale, og det glæder Forest-manager Steve Cooper.
- Jeg har set meget til Omar i løbet af tiden med Reading, og sammen med vores rekrutteringsteam har vi fulgt hans fremskridt i Tyskland.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har tidligere etableret sig som en af de bedste backs i Championship, men han har siden oplevet Champions League og Bundesligaen i en af de største klubber i verden.
- Vi tror på, at han kan gøre en stor forskel på vores tilbagevenden til Premier League, og vi er glade for, at han har valgt at slutte sig til os i Nottingham Forest.
Omar Richards kommer til Forest efter en enkelt sæson i Bayern München, han nåede at spille 17 kampe for de tyske mestre.

Nottingham Forest
Premier League








