Flere aktører fra Nottingham Forest skal afgive forklaring hos det engelske fodboldforbund (FA) på grund af det dramatiske efterspil, som kampen mod Everton har haft.
Det oplyser FA i et opslag på X.
- Vi har anmodet om observationer fra Nottingham Forest, Nuno Espirito Santo, Neco Williams og Mark Clattenburg som følge af deres udtalelser efter Premier League-kampen mod Everton.
- Vi kommer med yderligere opdateringer, når tiden er inde, skriver det engelske fodboldforbund.
Hele sagen omhandler hårde beskyldninger mod dommerorganet PGMOL, som Nottingham Forest offentliggjorde kort efter slutfløjt i 0-2-nederlaget til Everton.
Premier League-klubben hævdede blandt andet, at man forud for kampen havde advaret PGMOL om, at den påsatte VAR-dommer Stuart Attwell skulle være fan af Luton.
Artiklen fortsætter efter billedet

Læs mere om beskyldningerne her.
Premier League har mandag aften taget afstand fra Forests beskyldninger.
- Premier League er ekstremt skuffet over at læse de kommentarer, som Nottingham Forest kom med på de sociale medier efter gårsdagens kamp mod Everton.
- Vi har noteret os, at FA nu går ind i sagen og undersøger den. Det er aldrig passende at stille spørgsmålstegn ved dommernes integritet.
- Derfor vil Premier League nu også granske sagen i forhold til de gældende regler, skriver Premier League.
Med søndagens nederlag er Nottingham Forest fortsat bare et enkelt point over Luton, som ligger under nedrykningsstregen.

Nottingham Forest
Premier League










