Emiliano Marcondes' kontrakt med Bournemouth udløb denne sommer.
Den danske offensivspiller var derfor på klubjagt i sommer, og det endte med et skifte til Norwich.
Skiftet kom først på plads i oktober, men parterne var længe i dialog.
Det fortæller Marcondes, som kender cheftræner Johannes Hoff Thorup fra FC Nordsjælland.
- Der var dialog hele sommeren. På et tidspunkt stoppede dialogen, fordi Norwich gik efter unge spillere.
- Jeg kender Johannes, og jeg talte med ham sidste sæson, da jeg hørte, han skulle til Championship, mens jeg var tilbage i FC Nordsjælland for at snakke med nogle af gutterne.
- Han spurgte mig ind til Championship, fordi jeg har erfaring fra ligaen, og jeg sagde, at jeg kunne hentes gratis, så vi skulle holde kontakten over sommeren.
- Der skete en masse andet, men jeg er glad for, at det endte sådan her, siger han til Pink Un.
Marcondes har siden skiftet spillet syv kampe for Norwich. Han har endnu sit første mål til gode.

Norwich
Championship








