







Norwich kunne umiddelbart gå gladest væk fra opgøret med Middlesbrough søndag.
Michael Carricks mandskab førte 3-1 ved pausen på Carrow Road over Johannes Hoff Thorups Norwich-tropper, men danskerens hold slog tilbage, og opgøret endte 3-3.
Dermed fik hjemmeholdet fra det østlige England og den danske træner et point og blev rost for et flot comeback, men selv var Hoff Thorup ikke vildt begejstret efterfølgende.
- Jeg tror aldrig, I kommer til at tro på, at mit favoritresultat i fodbold er 1-0, men det er det.
- Vi har lidt problemer defensivt, og vi bliver åbne i nogle situationer, og I sidste ende er det mit ansvar. Jeg må forberede spillerne bedre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- På den anden side spiller vi meget intensitet i spillet, og en fremadrettet mentalitet i spillet, og det er mere eller mindre det, der gør, at kampe som disse kan ske.
- Men som sagt før, ville jeg foretrække kun at vinde 1-0, siger han på et pressemøde efter kampen.
Både Norwich og gæsterne fra Middlesbrough er efter pointdelingen på 18 point efter 12 runder i Championship, hvilket efterlader dem på ottende- og niendepladsen.
Se den fulde stilling her.

Norwich
Championship








