Der er gode nyheder omhandlende Anis Ben Slimanes skade.
Den 23-årige midtbanespiller har misset Norwich' seneste to opgør med en muskelskade, men har deltaget i træning hele denne uge.
Norwich-træner Johannes Hoff Thorup fortæller fredag på et pressemøde, at Slimane kan få comeback, når klubben møder Derby lørdag.
- Anis er tilbage på holdet.
- Han har været på træningsbanen hele ugen, så han skulle være klar til at komme i kamp.
- Vi ville foretrække også at have Liam Gibbs klar, så vi ikke er tyndt besat på midtbanen. Der er dog ikke så positive udsigter med ham. Vi håber, han er klar igen om ti ugers tid, siger Johannes Hoff Thorup.
Kampen mellem Norwich og Derby sparkes i gang lørdag klokken 13.30.

Norwich
Championship









