Nice har allerede været ude at fordømme deres fans sang.
Flere fans sang nemlig en nedladende sang om den afdøde Nantes-spiller Emiliano Sala, der døde i et flystyrt i 2019.
Det er ikke kun klubben, der er forarget over deres fans. Nice-træneren Christophe Galtier fordømmer også sangen på det kraftigste.
- Jeg har ikke nogle adjektiver, der kan beskrive, hvad jeg har hørt. Vores første reaktion i omklædningsrummet efter sejren var ikke jubel eller lettelse.
- Det jeg hørte, var helt uacceptabelt. Det er helt surrealistisk for mig. Jeg er tom for ord. Sådan noget skal ikke finde sted på et stadion. Hvis de vil fornærme de døde eller kaste med flasker, så skal de blive hjemme. Vi kan godt vinde uden dem.
- På vegne af omklædningsrummet, min stab og spillerne vil jeg gerne sige undskyld til Emiliano Salas familie og Nantes, siger Galtier på et pressemøde efter kampen.
Nice endte med at vinde kampen mod Saint-Etienne 4-2, men de havde alligevel en bitter smag i munden efter kampen.


Nice
Ligue 1








