2023-05-05 12:18:11

39-årige Dante er ikke færdig: Forlænger i Nice

Nice har forlænget aftalen med rutinerede Dante, så kontrakten først udløber efter næste sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 34. runde

FT

NIC

2 - 1

REN

Dante har spillet i Nice siden 2016, men han er langt fra færdig endnu. 

Den rutinerede brasilianer havde oprindeligt kontraktudløb efter den igangværende sæson, men kontrakten er netop blevet forlænget. 

Nice meddeler på klubbens hjemmeside, at man har forlænget med 39-årige Dante, så aftalen løber til sommeren 2024. 

På trods af sin alder har Nice-anfører Dante været fast mand for klubben i denne sæson, og han glæder sig over forlængelse. 

- Jeg er meget taknemmelig. Det er også takket være mine holdkammerater, som udfordrer mig hver dag. 

- Det gør mig glad, og jeg tænker hele tiden på, hvordan jeg kan hjælpe holdet. Jeg vil gerne takke alle, og jeg vil give den alt for, at vi opnår vores mål, fortæller Dante til klubbens hjemmeside. 

Dante står noteret for 241 kampe i Nice-trøjen, og han har en fortid i blandt andre Bayern München, Borussia Mönchengladbach og Wolfsburg. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 34. runde

FT

NIC

2 - 1

REN

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten