I sidste uge kunne FotbollDirekt berette, at FC København og Brøndby havde vist interesse for Emil Krafth, hvis kontrakt med Newcastle stod til at udløbe efter sæsonen.
Det svenske medie erfarede dog på samme tid, at den 29-årige back var tæt på at forlænge sin kontrakt i Newcastle, hvilket nu er en kendsgerning.
Onsdag eftermiddag oplyser Premier League-klubben, at man har forlænget aftalen med svenskeren, så den nu løber frem til sommeren 2025.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er glad for at forlænge min tid her og forpligte mig til Newcastle United i endnu et år.
- Personligt har det været en rejse med op- og nedture, siden jeg kom til klubben, men jeg føler mig hjemme her, og jeg vil gerne gengælde den tillid, som der er blevet vist til mig, lyder det fra svenskeren til klubbens hjemmeside.
Emil Krafth står i alt noteret for 73 optrædener i Newcastle-trøjen.

Newcastle
Premier League










