Serie A -Stod bag knivoverfald mod Pablo Mari: Jeg var misundelig
Foto: Pablo Mari/Privat
2022-10-30 12:29:40
Foto: Pablo Mari/Privat

Stod bag knivoverfald mod Pablo Mari: Jeg var misundelig

Gerningsmanden, som tidligere på ugen stak Monzas Pablo Mari ned og dræbte en anden, fortæller nu, at han var misundelig over Mari og de andre ofre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 12. runde

FT

MON

1 - 2

BOL

Monzas Pablo Mari er i øjeblikket indlagt på hospitalet, efter han tidligere på ugen blev stukket i ryggen flere gange, efter han var ude og handle med sin familie.

Knivstikkeriet fandt sted i et supermarked i Milano, hvor en anden person mistede livet, og nu fortæller gerningsmanden, Andrea Tombolini, så, hvorfor han valgte at stikke uskyldige personer ned.

Andrea Tombolini kunne med det samme genkende Mari, og derfor gik han målrettet efter Monza-spilleren.

- Da jeg så, at der var en fodboldspiller i blandt, blev jeg misundelig, for han havde det godt, mens jeg er syg. Jeg stak ham så med den kniv, som jeg havde i hånden, og jeg kunne have stoppet der.

- Men jeg ved ikke, hvad jeg havde i tankerne, og så begyndte jeg også at stikke andre mennesker ned.

- Hvis jeg skal beskrive en følelse, som jeg havde ved episoden, var det misundelse, fordi de mennesker, jeg stak ned, havde det godt, mens jeg er syg, udtaler Andrea Tombolini ifølge La Gazzetta dello Sport.

46-årige Andrea Tombolini er anklaget for mord og to mordforsøg.

Pablo Mari ventes tilbage om to måneder, har Monza meldt ud.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 12. runde

FT

MON

1 - 2

BOL

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer