2024-02-05 15:46:15

Marokko freder træneren trods AFCON-skuffelse

Walis Regragui, der er landstræner for Marokko, bliver fredet, selv om holdet skuffede ved AFCON.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mange marokkanere havde håbet på den helt store triumf.

Det Nordafrikanske land har ikke vundet Africa Cup of Nations siden 1976, og efter den imponerende fjerdeplads ved VM i Qatar tilbage i slutningen af 2022, gik holdet ind til dette års AFCON som værende en af storfavoritterne. 

Det blev dog til et skuffende exit allerede i 1/8-finalen for Achraf Hakimi, Bono, Hakim Ziyech og resten af det marokkanske landshold.

Sydafrika blev nations banemænd, da de tog en 2-0-sejr.

Efterfølgende har der været snak om, hvorvidt Walid Regragui er den rette mand at have bag roret for Marokko. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Africa Cup of Nations -Marokko freder træneren trods AFCON-skuffelse
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Det mener det marokkanske fodboldforbund dog stadig, at han er.

I en pressemeddelelse med forbundets præsident, Fouzi Lekjaa, som afsender, uddyber de deres beslutning. 

- Det marokkanske fodboldforbund fornyer sin tiltro til Walid Regraui.

- Han skal lede den næste fase, hvor vi skal give ham så meget støtte og assistance, som det er muligt at give for, at holdet kan opnå den status, det fortjener, siger præsidenten.

Den 48-årige træner har stået i spidsen for Marokkos landshold siden sommeren 2022. Han har stået på sidelinjen i 22 kampe for Atlas-løverne.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer