Noussair Mazraoui skal til Mekka.
Bayern München-backen er muslim og har derfor valgt at tage på pilgrimstur til den hellige by.
Det betyder også, at han misser Marokkos to kommende VM-kvalifikationskampe.
Det bekræfter landstræner for Marokko, Walid Regragui, der har fuld forståelse for, at Mazraoui tager til Saudi-Arabien.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han ville gerne med på pilgrimsrejsen, men han kunne have været med i den første kamp. Det er derfor, jeg udtog ham til truppen alligevel.
- Men vi er glade på hans vegne. Må Allah acceptere hans pilgrimsrejse. I betragtning af vores religion kan jeg acceptere hans valg, siger landstræneren ifølge Voetbal International.
Selv om Mazraoui var udtaget til Marokkos første kamp, der spilles mod Zambia fredag aften, kommer backen til at misse begge landets opgør i VM-kvalifikationen.
Pilgrimsturen Hajj er en af islams fem søjler. Muslimer er pålagt at tage til Mekka mindst en gang i livet, hvis man har økonomi og fysik til det.

Marokko








Denne artikel kan ikke kommenteres