Den nuværende Ballon d’Or-vinder roser en tidligere.
Rodri var gæst i talkshowet El Hormiguero, og her blev han spurgt ind til, hvem han anser som den bedste fodboldspiller nogensinde.
- Der er ingen tvivl. I min optik er ‘Leo’ Messi den bedste spiller nogensinde, fortæller Rodri.
- Når han modtog bolden, tænkte man, at der var noget farligt på vej. De gange, jeg har spillet mod ham, prøvede jeg at tage bolden fra ham, men han slap bare væk, som om man slet ikke var der.
Artiklen fortsætter efter billedet

Messi har da også vundet Ballon d’Or-titlen som verdens bedste fodboldspiller hele otte gange, hvilket ingen anden nogensinde har gjort.
For Rodri var det første gang, han stod med den gyldne bold, da han modtog den for under en måned siden som følge af en flot sæson, der blandt andet bød på en Premier League-titel og et europamesterskab med Spanien.
Desværre er Manchester City-profilen langtidsskadet og kommer tidligst i aktion mod slutningen af den indeværende sæson.

Manchester City
Premier League










