Efter halvandet år med lejeophold i Bayern München og Barcelona er Joao Cancelo tilbage i Manchester City.
Men med tanke på, hvordan den portugisiske højre back smækkede med døren, da han pludselig forlod Premier League-mestrene i januar 2023, har man svært ved at forestille sig en fælles fremtid med City og Cancelo.
Ifølge Manchester City-træner Pep Guardiola er der dog en chance for, at hovedpersonen bliver i den blå del af Manchester.
Og ender scenariet med at udspille sig sådan, er den spanske træner klar til at gøre brug af portugiseren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fortæller han ifølge BBC Sport.
- Cancelo træner med, så vi må se, hvad der sker. Måske bliver han, måske bliver han udlejet. Jeg ved det ikke endnu, siger Guardiola og fortsætter.
- Hvad der skal ske afhænger af hans agenter og klubben. Men hvis han ender med at blive her, behandler vi ham på lige fod med resten af truppen, fastslår City-bossen.
30-årige Cancelo har kontrakt med Manchester City til 2027.

Manchester City
Premier League












