Fernandinho har været en vigtig del af Manchester City gennem snart ni sæsoner.
Den brasilianske midtbanespillers kontrakt udløber til sommer, og fredag sagde han på et pressemøde, at han ikke umiddelbart kommer til at forlænge sin aftale.
Det kom bag på hans træner, Pep Guardiola, der ikke havde hørt den udtalelse før en journalist forholdte ham til den på et pressemøde før onsdagen Champions League-opgør mod Atletico Madrid.
- Jeg vidste det ikke (at Fernandinho ikke vil forlænge sin kontrakt, red.). Det er dig, der giver mig nyheden. Jeg har ikke hørt det før, sagde Guardiola ifølge BBC og fortsatte:
- Vi må se, hvad der sker i slutningen af sæsonen. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske.
Artiklen fortsætter efter billedet

Du kan se den spøjse situation til pressemødet i videoen øverst i artiklen.
Hvad Pep ved er, at Fernandinho har haft en stor betydning for sine medspillere i sin tid i City.
- Jeg ved, hvad han har lavet bag min ryg. Han håndterer mange af vores spillere og vores stjerner for holdets bedste.
- Han er en fantastisk spiller for Manchester City. Der er ting, som ingen ved noget om, men jeg ved det præcis.
Fernandinho kom til Manchester City fra Shakhtar Donetsk i sommeren 2013. Siden da har han været en central spiller for City, men i denne sæson er det blot blevet til 13 Premier League-kampe.

Manchester City
Premier League









