Savio har i løbet af sæsonen været en vigtig brik i Manchester Citys offensiv.
Den driblestærke kantspiller har fået en god sjat spilletid, da flere profiler døjer med skader i Pep Guardiolas trup.
En trup, der også mangler flere profiler, når City møder Southampton i weekenden.
Heriblandt Kevin De Bruyne, Kyle Walker og Oscar Bobb.
Men den spanske cheftræner har masser tiltro til det 20-årige nyindkøb - der dog længe har været en del af Citys organisation i form af kontrakter i søsterklubber som Troyes og Girona.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har en følelse af, at han altid vil være den bedste, fortæller Guardiola på et pressemøde.
- Han vil være den bedste til at forudse spillet, hvor han altid giver den alt.
- Det er dét, der definerer gode spillere. Dem der har troen på sig selv. Med hans ambition skal han nok nå langt.
Savio har startet i fem kampe i denne Premier League-sæson

Manchester City
Premier League











