Ederson har fået nok.
Manchester City-keeperen har de seneste dage kunnet læse, hvordan engelske medier har beskrevet et stort drama i klubben.
Et drama med ham selv og andenkeeperen Stefan Ortega.
Man skal tilbage til den 19. maj for at finde den episode, som medierne beskriver. Her blev Ederson mod sin vilje udskiftet i Premier League-kampen mod Tottenham efter et sammenstød.
Ind kom Ortega i stedet og leverede en stor præstation mellem stængerne.
The Athletic har nu skrevet, at Ederson har været misundelig og vred over, at Ortega modtog meget ros for den store redning på Heung-min Son.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er dog langt fra sandheden, slår Ederson nu fast på sin Instagram-profil.
- Jeg vil gerne præcisere, at den historie, der blev bragt af The Athletic i går, henviser til min påståede utilfredshed med en kollega. Det er helt forkert.
- Den angivelige dag var uden tvivl en af de hårdeste dage i min karriere, da jeg pådrog mig et brud, der forhindrede mig i at spille i den sidste del af sæsonen og dermed repræsentere mit land i Copa America.
- På tidspunktet for skaden var min tanke kun at fortsætte i kampen og forsvare City i kampen om titlen, men kampens følelser var større end virkeligheden og fatalt.
- Jeg ville ikke kunne fortsætte, som jeg gerne ville, på grund af den skade, den forårsagede, og som fuldstændig forhindrede mit synsfelt. Jeg holder fokus på forberedelserne til sæsonen, skriver Ederson.
Ederson er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Manchester City, hvor flere klubber i Saudi-Arabien skulle være på tale.
Men nu har brasilianeren i hvert fald slået fast, at der ikke er problemer med Stefan Ortega.

Manchester City
Premier League










