Benjamin Mendy sagsøger Manchester City for flere millioner.
Den tidligere City-spiller skulle angiveligt ikke have fået nogen former for løn, efter han blev anklaget for voldtægt og seksuelle overgreb tilbage i 2021 og indtil kontrakten udløb i 2023.
Det bekræfter Benjamin Mendys advokat, Nick De Marco KC, til Sky Sports.
I en pressemeddelelse skriver Nick De Marco KC blandt andet følgende om sagen:
- Manchester City undlod at betale Mr. Mendy nogen løn overhovedet fra september 2021, efter at Mr. Mendy var blevet anklaget for forskellige lovovertrædelser, som han efterfølgende blev frifundet for indtil kontraktudløbet i juni 2023.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det vides ikke, hvor mange millioner der er tale om.
Manchester City har ikke ville kommentere på sagen til Sky Sports.
Benjamin Mendy blev frifundet i samtlige anklager og er kommet i gang med fodbolden igen i den franske klub Lorient.
Han kom til Manchester City tilbage i 2017 og spillede sin sidste kamp i august 2021.

Manchester City
Premier League







