2024-10-25 17:10:27

Ærlig Foden: Jeg var udbrændt

Phil Foden erkender, at han ikke har været den bedste udgave af sig selv. Manchester City-spilleren slår dog fast, at han er på vej tilbage til fordums styrke.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

MCI

1 - 0

SOU

Phil Foden var af de bærende kræfter på Manchester City-mandskabet i den forgangne sæson, hvor det blev til hele 27 scoringer.

Den 24-årige englænder har dog haft svært ved at finde den samme form i indeværende sæson, hvor det primært er blevet til indhop fra bænken.

Det sætter han nu ord på i et interview med ESPN.

- Der var så mange kampe sidste år. Jeg gav den alt, hvad jeg havde. Bagefter kom jeg tilbage og var lidt træt, hvilket er normalt. Rodri og et par af de andre spillere havde det også sådan.

- Med så mange forskellige turneringer er det ikke overraskende, at man brænder ud på et tidspunkt, fortæller Foden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Ærlig Foden: Jeg var udbrændt
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu er offensivspilleren dog på vej tilbage. Han nyder fodbolden igen, lyder det.

- Lige nu tager jeg skridt i den rigtige retning og forsøger at komme tilbage til mit topniveau.

- Jeg har været syg og haft nogle smerter. Men uanset hvilken spiller, du spørger, så har de alle prøvet det. Det er fodboldens op- og nedture.

- Det var et bump på vejen, men nu er jeg bare glad for at være tilbage nu. Jeg nyder fodbolden igen, fortæller englænderen

Phil Foden har kontrakt med Manchester City frem til sommeren 2027.

Han står noteret for 279 optrædener, 89 scoringer og 55 oplæg i den lyseblå trøje.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

MCI

1 - 0

SOU

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer